Tusmørketræet er en både sorgfuld, rørende og optimistisk fortælling om at være pårørende - og barn. 

Mies morfar er meget syg og dør af kræft. Hun føler sig meget ensom med sorgen, men en dag møder hun drengen Martin.

I Tusmørketræet finder hun styrke til at komme videre, men også til at mindes sin morfar. 

En bog om at miste og finde håb - og lære, at det er helt i orden at le og være glad, selv om man har mistet en, man holdt særlig meget af.

Da jeg skrev Tusmørketræet, fortalte min korrekturlæser, at hun fik tårer i øjnene, da hun læste teksten for første gang - men at hun var lettet på Mies vegne, da hun kom videre i livet.

"Godt," sagde jeg. "Så har jeg ramt noget rigtigt". 

128 sider, hardcover. Illustreret.